Sådan bruger du storyboarding til stop-motion-animation

af kim Opdateret: Marts 6, 2023

Lad mig starte med at sige: Du behøver ikke altid en storyboard. Og storyboardets format er bestemt ikke altid hugget i sten. Men når du laver stop-motion-animation eller enhver form for medieproduktion, er det altid en god idé at gå ind med en plan. Og den plan er at skabe et storyboard. 

Et storyboard er en visuel repræsentation af historien før animation. Animatorer bruger storyboards til at planlægge hele animationen. Et storyboard indeholder billeder og noter, der repræsenterer rammer eller optagelser af en film.

Vil du tage dine fortællefærdigheder til næste niveau? Eller leder du efter måder at fremskynde produktionsprocessen af ​​dine stopmotion-animationer? 

I denne guide vil jeg forklare, hvad det er, hvordan man opretter en, hvordan man bruger det i produktionen.

Hvad er et storyboard?

Storyboarding i animation er som et visuelt køreplan for dit animationsprojekt. Det er en række skitser, der kortlægger fortællingens nøglebegivenheder fra start til slut. Tænk på det som en visuel bro mellem dit manuskript eller koncept og den færdige animation. 

Det er ligesom en plan for hele projektet. Hvad et storyboard dybest set er, er et ark papir med paneler og thumbnails. De repræsenterer en ramme eller et skud af din film, og der er normalt lidt plads til at skrive nogle noter ned som f.eks. kameravinkler. 

Målet med et storyboard er at formidle et budskab eller en historie på en letlæselig måde for enten dine kunder eller andre medlemmer af et produktionsteam.

Det er også en fantastisk måde at organisere dine ideer og planlægge animationsprocessen. Så hvis du er en animator eller lige er begyndt, er det en væsentlig del af den kreative proces at lære at skabe et storyboard. Det hjælper dig med at holde dig organiseret og føre dine ideer ud i livet.

Hvorfor er Storyboarding vigtigt?

Når du arbejder i et team, er storyboarding en fantastisk måde at kommunikere din vision til andre. Det er med til at sikre, at alle involverede i produktionsprocessen er på samme side, og at din animation ser ud præcis, som du havde forestillet dig den. 

Hvis du laver et projekt på egen hånd, er det en fantastisk måde at visualisere historien og ramme projektet, før noget produktionsarbejde er færdigt. Det kan spare lidt tid i det lange løb. Det er også en fantastisk måde at opbevare dine noter under produktion ét sted. 

Du kan lave en animation af billederne eller tegningerne og se, hvordan historieforløbet er, og om der er behov for justeringer. 

Den visualiserer historien og er et nyttigt værktøj til at guide fortællingen for seerne, så de fuldt ud forstår, hvad der sker og hvorfor. Så uanset hvilken type projekt du starter på, ville det være klogt at bruge tid på at lave et storyboard.

Hvad er processen med at lave et storyboard i Stop Motion-animation?

At skabe et storyboard i stop-motion-animation er en sjov og kreativ proces. Det starter med at komme med et koncept og beslutte, hvilken slags historie du vil fortælle, forudsat at du ikke allerede havde en. 

Når du har fået din idé, skal du finde ud af begivenhedernes rækkefølge, og hvilke visuelle elementer du skal bruge for at føre den ud i livet. Du skal tegne en række skitser, der illustrerer hver scene, og derefter finde ud af timingen og tempoet for animationen. 

Endelig skal du planlægge kameravinklerne og bevægelser, du vil bruge til at fange handlingen. Det er meget arbejde, men det er det værd, når du ser din historie komme til live!

Hvordan laver du storyboard til en stop-motion-animation?

Til dit første forsøg på at lave et storyboard vil det være nok at tegne en skitse og skrive stemmelinjerne ned under hver skitse. Du vil også gerne tænke andre vigtige detaljer igennem. Det perfekte storyboard bør have følgende elementer.

• Aspect Ratio er forholdet mellem billedernes bredde og højde. Til de fleste onlinevideoer kan du bruge 16:9
• Miniaturebilledet er en rektangulær boks, der skildrer, hvad der foregår på et enkelt punkt i din historie.
• Kameravinkler: Beskriv den type skud, der bruges til en bestemt sekvens eller scene
• Optagelsestyper: Beskriv den type optagelse, der bruges til en bestemt sekvens eller scene
• Kamerabevægelser og -vinkler - for eksempel kan du bemærke, hvornår et kamera nærmer sig eller bevæger sig væk fra objekter i rammen.
• Overgange – er måderne, hvorpå en frame vil blive ændret til den næste.

Forskellen mellem live action og animation

Så før vi starter, skal vi tale om terminologi. Og vi starter med at angive forskellen mellem live action storyboards og animations storyboards. 

Der er forskelle mellem live storyboarding og animation storyboarding, hvoraf den ene er antallet af tegninger, der kræves til en scene. For live-action tegnes kun start- og slutpunkterne for en handling, og billeder af andre nødvendige scener tilføjes. På den anden side, i animations storyboards, skabes karaktererne gennem animation, og keyframes skal tegnes, især for håndtegnet animation. De mellemliggende billeder tilføjes derefter, efterhånden som animationen skrider frem for at gøre handlingen mere jævn.

Desuden varierer den måde, scener og optagelser nummereres, mellem live storyboarding og animation storyboarding. Hvor du i live action har et skud, der refererer til kameravinklen, og scenen refererer til placeringen eller varigheden af ​​tiden. I animation har du én sekvens, der består af scener. Så i animation bruger du ordet scene for kameravinklen eller en skudtype, og en sekvens refererer til tidens varighed.

Stop motion har samme tilgang til storyboarding som animation. Med begge er der fokus på at finde frem til dine karakterers nøglepositioner i dine storyboards.

En ting, hvor de to adskiller sig, er det faktum, at du med stop-motion har at gøre med faktiske kamerabevægelser i et 3d-miljø, i modsætning til 2d-animation, hvor du kun kan vise karaktererne fra den ene side ad gangen

Kameravinkler og billeder

Dernæst er de forskellige kameravinkler og skudtyper, der er tilgængelige for dig som storyboarder.

Fordi hvert panel, du tegner, i det væsentlige beskriver en kameravinkel eller en skudtype.

Kameravinkler beskrives som enten øjenhøjde, høj vinkel, lav vinkel.

Og et kamerabillede refererer til størrelsen af ​​kameravisningen.

Der er seks almindelige skudtyper: de etablerende skud, de brede skud, de lange skud, de medium, de nære og de ekstreme skud.

Lad os tage et kig på dem alle seks.

Etableringsskud:

Som navnet siger, etablerer dette scenen. Det er normalt en meget vidvinkel, hvor publikum kan se, hvor scenen foregår. Du kan bruge denne type optagelser i begyndelsen af ​​din film

Det brede skud

Bredslaget er ikke så stort og bredt som etableringsslaget, men betragtes stadig som meget bredt. Denne type skud giver også seeren et indtryk af det sted, hvor scenen foregår. Du kan bruge dette billede, efter du har haft en række nærbilleder, for at vende tilbage til historien.

Det lange skud:

Langskuddet kan bruges til at vise den fulde karakter fra top til tå. Dette er især praktisk, når du vil fange karakterens bevægelse og det rum eller område, som figuren befinder sig i. 

Det mellemstore skud:

Det mellemstore billede viser karakteren allerede lidt tættere på, fra taljen og op. Du kan bruge dette skud, hvis du vil formidle både følelser og bevægelser i hænderne eller overkroppen. 

Nærbilledet

Nærbilledet er nok et af de vigtigste billeder i hele filmen, fordi det er det ene billede, du kan bruge, som virkelig vil fokusere på karakteren og følelserne.

Det ekstreme tæt på

Efter nærbilledet har du fået det ekstreme nærbillede, som virkelig fokuserer på ét område af ansigtet, for eksempel øjnene. Det bruges normalt til virkelig at øge spændingen og dramaet i enhver scene.

Oprettelse af thumbnails

Du behøver ikke nødvendigvis noget fancy udstyr. Alt du behøver er en blyant og papir, og du kan begynde at skitsere dine ideer. Du kan også bruge software som Adobe Photoshop eller Storyboarder til at skabe et digitalt storyboard. 

Det hjælper dog, hvis du har nogle, i det mindste grundlæggende, tegnefærdigheder. 

Nu vil jeg ikke gå i detaljer, da dette ikke er et tegnekursus. Men jeg tror, ​​det ville gavne dine storyboards, hvis du kan tegne ansigtsudtryk, aktive positurer og at kunne tegne i perspektiv. 

Og husk, formatet på storyboardet er ikke hugget i sten. Så hvis du ikke er tryg ved at tegne, er der stadig andre metoder derude. Du kan oprette et digitalt storyboard eller endda bare bruge billederne af figurerne eller objekterne. 

Men det er kun de tekniske aspekter. Du kan også se på de mere kunstneriske begreber som det visuelle sprog i dine tegninger. 

Hvad er det visuelle sprog i Storyboard-animation?

Visuelt sprog i storyboard-animation handler om at formidle en historie eller idé med billeder. Det handler om at bruge perspektiv, farve og form til at guide publikum til at føle og se bestemte ting. Det handler om at bruge linjer til at definere figurer og bevægelse, former til at repræsentere forskellige ting og skabe følelser og bevægelse, plads til at vise dybde og størrelse, tone til at skabe kontrast og understrege bestemte elementer og farve til at skabe stemninger og tidspunkter på dagen. Det handler om at skabe en visuel historie, der vil fange og engagere publikum. Kort sagt handler det om at bruge visuals til at fortælle en historie!

Igen er visuelt sprog et helt eget emne. Men jeg vil gerne påpege et par vigtige ting her. 

Princippet om sammensætning: reglen om tredjedele

Tredjedelsreglen er en "tommelfingerregel" for at komponere visuelle billeder og kan anvendes til at tegne dine storyboards. Retningslinjen siger, at billedet skal forestilles som opdelt i ni lige store dele af to lige store vandrette linjer og to lige store afstande lodrette linjer, og at dit billede er visuelt mere tiltalende, når du placerer dit motiv på en af ​​disse linjer. 

Det kan selvfølgelig også være et kunstnerisk valg at centrere dit motiv. Der er mange eksempler i film, hvor den visuelle stil er mere rettet mod at centrere hovedmotivet. 

Så tænk over, hvad der skal til for et godt flow i fortællingen, og hvordan kompositionen af ​​billedet kan bidrage.

180 graders reglen

Så hvad er 180-graders reglen, og hvordan virker den? 

"180-gradersreglen siger, at to karakterer (eller flere) i en scene altid skal have det samme venstre/højre forhold til hinanden."

Reglen siger, at du trækker en imaginær linje mellem disse to karakterer og forsøger at holde dit kamera(r) på samme side af denne 180-graders linje.

Lad os for eksempel sige, at du har et mesterbillede af to personer, der taler. Skifter kameraet mellem karaktererne og kameraet er på samme side, skal det se sådan ud.

Hvis dit kamera krydser denne grænse, vil dit publikums forståelse af, hvor karaktererne er, og deres venstre/højre orientering blive smidt af, som du kan se på billedet nedenfor. 

Sådan tegner du kameraets bevægelser og vinkler

Panorer/vip refererer til den vandrette eller lodrette bevægelse af et kamera. Det giver dig mulighed for at spore et motiv eller følge bevægelser inden for rammen. For at planlægge et panoreringsbillede kan du oprette et storyboard med rammer for at vise kameraets start- og slutpositioner og bruge pile til at angive dets bevægelsesretning.

Et sporingsskud er en teknik til at følge motiver, der involverer at flytte hele kameraet fra et sted til et andet. Det bruges ofte til at følge et motiv i bevægelse og kan gøres ved hjælp af spor, en dolly eller håndholdt.

Zoome justerer kameralinsen for at bringe motivet tættere på eller længere væk. Det er ikke en bevægelse af selve kameraet. Zoom ind rammer motivet tættere på, mens zoom ud fanger mere af scenen.

Sådan får du mest muligt ud af dine storyboard-noter til (efter)produktion

Når du optager, er det altid en god idé at skrive eventuelle noter eller kommentarer ned, du har. På den måde vil du være i stand til at planlægge forud for, hvilke baggrunde eller rekvisitter du har brug for under optagelsen. Det er også en fantastisk måde at planlægge for redigering. For eksempel hvornår man skal lave referencebilleder til efterproduktionsfjernelse. 

Under optagelsen kan du skrive ned kameraindstillinger, lysindstillinger og kameravinkler for nemt at opfange optagelser til næste dag. 

Endelig kan storyboards også bruges til at skrive ned, hvor lang en bestemt scene eller sekvens er. Dette er især praktisk, når du bruger lydeffekter, musik eller voice overs. 

Efter at have afsluttet storyboardet

Når dine storyboards er færdige, kan du oprette en animation. Dette er en foreløbig version af scenen, der bruger de individuelle frames på storyboardet. Den animerede hjælper dig med at bestemme bevægelsen og timingen af ​​hvert skud. På denne måde kan du virkelig få en god idé, hvis sekvensen viser sig at være, som du havde tænkt dig.

Forskelle

Storyboard i Stop Motion vs Animation

Stop motion og animation er to meget forskellige typer historiefortælling. Stop motion er en teknik, hvor objekter fysisk manipuleres og fotograferes billede-for-billede for at skabe en illusion af bevægelse. Animation er på den anden side en digital proces, hvor individuelle tegninger, modeller eller objekter fotograferes billede-for-billede for at skabe illusionen af ​​bevægelse.

Når det kommer til storyboarding, kræver stopmotion meget mere planlægning og forberedelse end animation. Til stop-motion skal du oprette et fysisk storyboard med detaljerede tegninger og noter om, hvordan du planlægger at flytte hvert objekt. Med animation kan du oprette et digitalt storyboard med grove skitser og noter om, hvordan du planlægger at animere hver karakter eller objekt. Stop motion er meget mere tidskrævende og arbejdskrævende, men det kan skabe et unikt og smukt look, der ikke kan kopieres med animation. Animation er på den anden side meget hurtigere og kan bruges til at skabe mere komplekse historier med en bredere vifte af karakterer og indstillinger.

Storyboard i Stop Motion vs Story Mapping

Stop motion storyboarding og story mapping er to forskellige tilgange til at skabe en visuel repræsentation af en historie. Stop motion storyboarding er en proces med at skabe en række stillbilleder, der skildrer handlingen i en historie. Story mapping er derimod en proces med at skabe en visuel repræsentation af historiens fortællestruktur.

Når det kommer til stop motion storyboarding, er målet at skabe en række stillbilleder, der nøjagtigt afbilder historiens handling. Denne metode kræver en stor portion kreativitet og fantasi for at skabe den ønskede effekt. Story mapping er dog mere fokuseret på historiens narrative struktur. Det involverer at skabe en visuel repræsentation af historiens plotpunkter, og hvordan de hænger sammen. Denne metode kræver en hel del planlægning og organisering for at sikre, at historien flyder logisk.

I en nøddeskal handler stop motion storyboarding om at skabe en levende visuel repræsentation af historiens handling, mens story mapping er mere fokuseret på den narrative struktur. Begge metoder kræver en del kreativitet og planlægning, men slutresultaterne kan være meget forskellige. Så hvis du ønsker at skabe en visuel repræsentation af din historie, er det vigtigt at overveje, hvilken tilgang der er bedst egnet til dit projekt.

Konklusion

Storyboards er en vigtig del af stop-motion-animation, der hjælper dig med at planlægge dine billeder og sørge for, at du har alt, hvad du behøver for at fortælle din historie. Det er også en fantastisk måde at få alle på samme side og sikre, at I alle arbejder hen imod det samme mål. Så hvis du ønsker at komme i stop motion eller bare vil lære lidt mere om processen, skal du ikke være bange for at tage en tur til det nærmeste roterende sushisted og prøve alle de lækre retter!

Hej, jeg er Kim, en mor og en stop-motion entusiast med en baggrund i medieskabelse og webudvikling. Jeg har en kæmpe passion for tegning og animation, og nu dykker jeg med hovedet ind i stop-motion-verdenen. Med min blog deler jeg mine erfaringer med jer.